Vores historie



I marts 1990 flyttede jeg alene ind på Fasterholtgård, med henblik på at starte et bofællesskab for hjemløse. Inspireret af Gud kaldte jeg projektet Fred og Forsoning. På indflytningsdagen var køkken og vandværk stjålet, jeg havde ingen møbler og ingen penge. Folk på egnen begyndte at give mig brugte ting, møbler, køkkengrej – når man intet har, kan man bruge alt. Jeg hentede vand og mælk hos naboen, som også gav mig kartofler. Jeg fik lov at bo der gratis det første halve år, mod selv at sætte et køkken op. Ejeren lagde vand ind efter 3 måneder.

Efter 3 måneder kom de første beboere, og inden jul var Fasterholtgård fyldt op med hjemløse. Da vi skulle begynde at betale husleje fra 1.november, havde vi stadig ingen penge, men vi fik lov at fælde juletæer i skoven og få 8 kr. pr. stk. + moms. De skulle leveres til Frankrig. Så jeg blev registreret hos Told og Skat som skov-entreprenør i 2 år. Vi tjente penge til flere måneders husleje ved at fælde juletræer.

Alt gik godt i begyndelsen, men efter 2 år begyndte der at komme mange flere voldsomme begivenheder, og vi måtte ofte tilkalde politiet.

I begyndelsen af 1994 indførte vi daglige andagter, og det skabte fred på stedet. Vi behøvede ikke mere politiets hjælp. De daglige andagter, tidebøn og bibellæsning er stadig en meget væsentlig del af Fred og Forsonings hverdag, og skaber stadigvæk fred.

I 1995 blev Fasterholtgård solgt, og det var usikkert om Fred og Forsoning ville få lov at blive. Først på overtagelsesdagen fik vi besked om, at vi fortsat kunne blive på Fasterholtgård. Det første den nye ejer gjorde, var at lægge nyt tag på hele gården, så vi ikke længere behøvede at flytte møblerne, når det var regnvejr.

Stadig fik vi møbler, tøj og ting fra naboer og andre. Vi fik også gaver til driften, som blev brugt med megen sparsommelighed. Vi dyrkede grøntsager og kartofler, holdt høns og gæs, havde en ko og et par kalve og et par grise, vi hentede brænde i skoven til fyret, så på mange måder var vi selvforsynende. Vi var altid overbelagt, så behovet for Fred og Forsoning var stort.

I år 2000 var vi simpelthen for mange, 28 beboere, og det var mere, end hvad Fasterholtgård kunne rumme. Den 1. januar 2001 lejede jeg derfor 8 værelser på det nedlagte Hotel Inge Marie i Arnborg.

Senere lejede jeg hele hotellet, og med støtte fra mange venlige mennesker og organisationer, især Y´men Danmark, lykkedes det at købe hotellet i 2003. Alt blev i forbindelse med dette lagt ind i den almennyttige fond Fred og Forsoning, således at arbejdet kan forsætte efter mig, den dag jeg ikke er her mere.

Fasterholtgård blev solgt i 2005, og vi fik lov at være der til udgangen af 2006. Siden da har Fred og Forsoning været hjemmehørende i Arnborg. Her har vi plads til i alt 16 beboere. Jeg har selv gennem alle årene boet på et værelse på stedet og betalt samme opholdsbetaling som de øvrige beboere.

Behovet er stadigvæk stort, så det er mit ønske, at andre vil fortsætte arbejdet efter mig, og måske starte lignende bofællesskaber andre steder.

Alle mennesker, også hjemløse mangler relationer.

Guds fred.

Inge Norling

.

Inge Norling


Fondstifter

Tlf:

97188170

fred og forsoning

Copyright @ All Rights Reserved